Det nedenstående brev er sendt til Lars Handesten i anledning af hans klumme i Kristeligt Dagblad (26/7-21) med titlen "Eksamen evalueret" og undertitlen "Vi eksaminerer, vurderer og evaluerer i lange baner. Det kan blive til et rent helvede og få en til at drømme om en verden uden målestok":



                                                       Juli 2021



          Kære Lars Handesten

Det glæder mig at du får en smule straf for din kulturnedbrydende eksaminatorvirksomhed.

Ja, jeg er en gammel 68-er, og jeg var blandt dem der dengang brændte alle mine eksamenspapirer: de var diskvalificerende og man ville aldrig få brug for dem. Mit syn på skolen var og er følgende: Det er skolens primære opgave at skabe modtagelighed for vores kulturværdier og sørge for at enhver elev vælger et fag som denne med liv og sjæl går op i. Og af enhver lærer skal kræves det samme: en lærer skal dyrke sit fag. Der må ikke foregå ting som kan spolere dette mål, såsom evaluering som fordrejer målsætningen. Skolen skal give nyttige kundskaber, men nytten må ikke skygge for fagenes egenværdi: den skønhed som sprogene og kunsten og videnskaberne kan besidde. Skolen skal også forberede den kommende erhvervsuddannelse, men denne - i de fleste tilfælde - triste side af livet må komme i anden række. Er skolesystemet ikke sådant, får det katastrofale følger: kulturlivet bliver overladt til markedet, og eleverne forlader skolen i en tomhjernet tilstand: de véd ikke hvad de vil, de vælger levevej ud fra løn og tryghed, og de bruger mere tid på lønarbejdet end nødvendigt, hvilket skader miljøet og børnene og dem selv.

Da jeg oplevede at min generation begyndte at svigte deres idealer, og da jeg senere måtte konstatere, at forholdene på vigtige områder blev værre end de havde været, blev jeg vred - og jeg er blevet mere og mere vred med årene - især når jeg hører systemets "gode" repræsentanter gøre sig lystige over de absurditeter som de må sno sig ud af. Men på egne vegne har jeg ingen grund til at klage. For takket være min udelukkelse fra fællesskabet, kan jeg se tilbage på et enestående liv. Jeg fik en videnskabelig uddannelse (matematik) med en dybde og en brede som aldrig ville kunne bevilges indenfor systemets rammer, og jeg har kunnet udføre min skabervirksomhed (matematik, filosofi, litteratur) uden indblanding fra nogen side (mine bøger - oftest skrevet under pseudonym - udgives takket være en særlig aftale med en forlægger). Så alt det arbejde jeg har udført, er udført med glæde - det er "kærlighedsgerninger" - og det er altsammen uciteret. Så når jeg hører jer andre beklage jer over jeres liv og lufte jeres dårlige samvittighed, så nyder jeg hævnens sødme.

          Venlig Hilsen

          Gert Buschmann